Vi står i udkanten af fabriksområdet ved det, som lige nu er tomme marker. Første spadestik er ikke taget. Men inden længe skyder endnu flere siloer op her.

Sindal Biogas A/S vil satse stort på at omdanne co2 til methanol, som kan bruges til grønt brændstof i skibsindustrien, som er i en kæmpe global, grøn omstillingsproces.

Co2 er lige nu et restprodukt fra produktionen af biogas hos Sindal Biogas A/S, men sådan bliver det ikke ved med at være.

– Vi tror, at indfangning af co2 måske kan komme til at udgøre en lige så stor del af forretningen som vores allerede eksisterende produktion af biogas, siger Morten Glenthøj, ikke uden en vis stolthed i stemmen.

Blandt de største

Selskabet håndterer 200.000 ton biomasse om året, hvilket giver en årlig gasproduktion på omkring 20 millioner kubikmeter.

Det meste af biomassen består af gylle og dybstrøelse fra landmænd i lokalområdet.

– Landmændene står i kø for at få lov til at levere gylle til os. Vi betaler ikke noget for det. Til gengæld får de afgasset gylle tilbage, som samtidig er en meget bedre og mere homogen gødning, end hvis de bare smed den oprindelige gylle ud på marken. Så det er et rigtigt fint samarbejde, vi har, men vi jagter stadig udviklingen for at gøre gødningen endnu mere attraktiv, siger Morten Glenthøj.

Gård er forvandlet

Biogas-anlægget hos Sindal Biogas A/S er Nordjyllands største. Det hele er opbygget på blot tre år.

Området omkring den gamle gård, “St. Vestermark”. er slet ikke til at kende igen. På rekordtid er en hel energi-landsby skudt op omkring gården, lidt uden for Sindal.

Utallige sorte og grå siloer med lyse presenninger tårner op mod himlen, de er forbundet af nyasfalterede veje og stier.

Gule gravkøer flyver rundt som travle humlebier, der skovler energi til de umættelige biogas-anlæg, der bliver fodret med gylle, dybstrøelse, fiskeaffald, marcipan, olivenaffald, majs, roer og hvad som helst andet, der kan udvindes energi af i form af biogas.

– Vi modtager endda også kaffegrums fra Tyskland. Lastbilerne kommer nok et par gange om ugen. I Tyskland er der lovkrav om, at samle kaffekapsler sammen, siger Morten Glenthøj.

I maskinerne hos Sindal Biogas A/S bliver det hele findelt, kværnet, opvarmet og blandet sammen i nøje afmålte mængder, så massen hverken er for tyk eller tynd.

Vi kravler op ad trappen, allerøverst oppe på en silo og lyser ind i mørket med en lille lommelygte. En lind grød af biomasse bobler. Den bliver stille og roligt rørt rundt. Det skal den gøre i cirka 50 dage, før den er helt afgasset.

Biogassen opsamles og sælges løbende. Den færdige, afgassede gylle leveres tilbage til landmændene.

På de tomme marker skal der opføres et anlæg til at udvinde co2 og endnu et til at udvinde græsprotein. Ansøgningerne vil snart blive sendt af sted til Hjørring Kommune. Men der går formodentlig mindst et år, inden projekterne kan godkendes og sættes i gang.

– Det meste af biomassens co2 kan omdannes til biogas, men der er en rest tilbage, som tidligere var spildprodukt. Nu kan vi snart udnytte det hele. Udviklingen går fantastisk hurtigt på energi-området. Vi kan omdanne restproduktet til methanol, som kan bruges i skibsindustrien, siger Morten Glenthøj.

Methanol efterspørges kraftigt i skibsindustrien, der er underlagt stramme miljøkrav. Mærsk har allerede bestilt 8-12 containerskibe, der skal sejle på methanol. Resten af verden trækker i samme retning.

Ingen lugtgener

Man siger jo, at penge lugter ikke. Her hos Sindal Biogas er det faktisk sandt. Det eneste, man umiddelbart får i næseborene, når man bevæger sig rundt på området, er duften af finthakket og halvrådden halm. Her stinker bestemt ikke af hverken ko eller gris.

– Vi gør meget ud af at mindske lugtgener, så der er behageligt for alle at være. Vi kan selvfølgelig ikke altid undgå det. Vi får mange forskellige ting ind her. Derfor er vi i gang med opførslen af en ny hal, beregnet til dybstrøelse og andre ting, der lugter, siger Morten Glenthøj.

Det har i øvrigt været et godt år for Sindal Biogas A/S. Overskuddet lød på 12 millioner kroner. Godt hjulpet på vej af rekordhøje energi-priser.

– Virksomheden har investeret mange penge, så der skal noget på bundlinjen. Vi regner med det også bliver et godt år i år, men energipriserne kommer til at falde igen, siger Morten Glenthøj.

10 gange større

Det har været en kæmpe opgave at opbygge, hvad der nu er Nordjyllands største biogas-anlæg ved Sindal. Det oprindelige anlæg var projekteret til at være 10 gange mindre. Men lige pludselig greb det om sig.

– Hvis det skal være rentabelt, så er det nødt til at skulle have en vis størrelse, siger Morten Glenthøj.

Det nu færdige biogas-anlæg har kostet i omegnen af 160 millioner kroner. Driften blev sat i gang i efteråret.

Svært at skaffe kapital

Den kommende investering i et anlæg til udvinding af græs-protein samt et anlæg til opsamling af co2 koster mindst et større 2-cifret millionbeløb.

Morten Glenthøj husker tydeligt, hvor hårdt det var at skaffe investorer i starten. Der var også et utal af problemer med indkørslen af det enorme biogas-anlæg. Så mange, at han måtte bo i campingvogn på pladsen, fordi alarmerne gik konstant i det uprøvede anlæg.

– I den periode var vi næsten villige til at forære det hele væk. Det var så mange problemer og det var et enormt pres. Det var virkelig en stejl læringskurve. Men det var godt, vi ikke gjorde det. Nu kører det og vi er kommet til en helt anden fase, hvor vi har mange fagligt dygtige ansatte, siger Morten Glenthøj.

Nyt område

Morten Glenthøj er handelsuddannet. Han kendte intet til landbrug, før han for nogle år siden mødte sin udkårne. Så han kender alt til at skulle lære hurtigt. Han har dog opgivet at blive ekspert inden for alle felter på energi-området. Dertil er det blevet for kompliceret.

Sindal Biogas A/S har ansat laborant, landbrugstekniker, maskinmestre, elektrikere, smede, landmænd og endda også en flymekaniker er at finde blandt de 11 medarbejdere.

Morten Glenthøj er netop trådt tilbage som direktør. I stedet har han headhuntet en mægtig kapacitet fra Total.

Det er Jesper Horne, der bor i Hjørring. Han er ekspert i gas og olie og arbejdede senest som platforms- og operationschef hos Total (der tidligere hed Mærsk), hvor han har cirkuleret i senior operations stillinger de sidste 20 år. Han har allerede sat sit præg. Han har sørget for, at alle reparationer og service-opgaver, så vidt muligt, bliver puljet sammen, så der er færrest mulige driftsstop.

– Det er en pioner-industri, der er bygget op nu. Nu handler det om, at have fokus på driftssikkerhed og vedligehold. Det handler om så kedelige ting som disciplin. Vi skal lave det samme hver dag, så vidt som muligt, siger Jesper Horne.

Passer til hinanden

Morten Glenthøj erkender, at han ikke besidder de samme kompetencer som sin nye direktør:

– Jeg er sådan en iværksættertype, der får 10 gode ideer, hvor Jesper så skyder de 9 af dem ned igen. Men det er godt nok. Vi komplimenterer hinanden, hvilket også var det vi ledte efter, siger Morten Glenthøj med et stort smil.

Jesper Horne har stor viden om systemdrift, koordinering og ikke mindst klassificering og certificering.

– I takt med, at vi nu er en fabrik og ikke et landbrug, så stilles der højere krav til registrering og dokumentation af driften overfor myndighederne. Det giver os også samtidig en fordel. Så har kunderne vished for, at vi leverer et miljøvenligt produkt som er 100 procent sporbart, siger Jesper Horne.

Gennemprøvet teknologi

Han forventer ikke, at det vil blive de store problemer med at få indkørt et anlæg til at indfange co2. Det er en gennemprøvet proces som Jesper Horne har kendskab til.

I første omgang vil Sindal Biogas A/S formodentlig sælge co2-gassen til en ekstern samarbejdspartner. Med tiden vil de muligvis selv opføre anlæg til at producere methanol.

Fremtiden for biogas ser dog stadig lys ud. I 2035 skal Danmark være selvforsynende med biogas. Det sker ud fra et politisk ønske om at komme væk fra at bruge naturgas. Naturgas vil dog stadig være nødvendigt i tunge industrier, der kræver høje temperaturer i produktionen.

Der er dog mørke skyer i horisonten for Sindal Biogas A/S. Virksomheden så gerne, at energi-området kom lidt hurtigere på plads end i 2025, hvor politikerne skal have besluttet sig og at der kommer støtte til methanol-produktion, der pt. er 2-3 gange dyrere end olie.

– Du kan sammenligne det her lidt med vindmølle-industrien, der voksede sig stor i Danmark. Det her kan blive lige så stort, hvis den politiske vilje og vision er der, siger Jesper Horne.